At vælge advokat er en tillidssag. Advokaten skal være klientens uafhængige rådgiver og du skal som klient kunne regne med, at din advokat alene varetager dine interesser og intet andet. Derfor er det også vigtigt for mig at levere det, du har behov for og ikke andet. Desværre er der mange der ikke går til advokat før det er for sent. Det vil jeg gerne gøre mit til at ændre på, og du er derfor altid velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale om din sag. Hvis det er min vurdering, at du ikke har behov for min bistand, vil jeg altid fortælle dig det.
Jeg ser det som min fornemste opgave at give dig en rådgivning, som skaber værdi for dig og formidle den til dig i et sprog, der er til at forstå.
Jeg har etableret mit advokatkontor i Selde, som er en lille hyggelig by i det naturskønne Nordsalling, men jeg hjælper dig også gerne selvom du bor længere væk. Jeg kan tilbyde rådgivning både pr. telefon, videoopkald og mail. Jeg har desuden adgang til mødelokaler flere steder i landet.